Ruter til Triatlon Passion

Her er den overordnede ruteplan for Triatlon Passion for lørdag den 22. juli 2017.

Start og T1

triatlon cykler Med et deltagergebyr på 900 kr. er der ikke råd eller mandskab til at etablere så fin cykelopbevaring. Men venner må hjælpe.

Parkeringspladsen ved Anes høj
Adressen er nær: Ibjergvej 11
5792 Årslev

Kommer du fra Svendborgmotorvejen så følg Ibjergvej i østlig retning og du kommer til søen samt parkeringspladsen lige inden du kører ind i Tarup.

Tilskuere henvises til parkeringspladsen ved Ibjerget. - Det er på den anden side af Lille Ibjerg sø, fortsat langs Ibjergvej.

Denne parkeringsplads er større og benyttes mindre af øvrig offentlighed og det vil derfor belaste området mindre, hvis I parkere dér. Der er vel 300-400 meter til parkeringspladsen.

Svømning

Svømningen kommer til at foregå i Lille Ibjerg Sø mellem Tarup og Søndre Nærå på Fyn, lige syd for Odense. Svømningen bliver fire gange en trekant i søen, som er en lille overskuelig nedlagt grusgrav.

Efter svømningen skal der løbes et stykke hen til cyklerne i T1. De første stykke er i løs sang, men du kommer også til at løbe på en hård grusvej med større sten.

NB: Det kan anbefales at have sandaler du kan have på fødderne det stykke vej, hvis dine fodsåler er sarte.

Stafet: Sidste svømmer skal løbe op fra vandet og hen til cyklen i T1.

Cykelrute

Cykelruten er 22 km og skal gennemkøres 8 gange (du tæller selv.. som I alle andre triatlonkonrrencer).

cykelrute til Triatlon Passion Klik på kort for større udgave

Drej til højre, drej til højre, drej til højre, drej til højre.

Ibjergvej/Rolighedsvej.
Ørbækvej.
Haudrupvej/Sønder Højrupvejen.
Svendborgvej
Ibjergvej... til depot og T1.. og videre.

Cykelruten ender på Hudevad Bygade 25, hvor T2 samt mål etableres.

T2: Cykel til løb

Atleten skal helt ind i T2 og "sætte" cyklen. Dette må godt ske ved, at en ven modtager cykel. Vi har ingen cykelstative som ved de professionelle stævner. Så det anbefales at overlade cykel til en ven, som sikre cyklen fx. ved at pakke cykel i bil/låse cyklen fast. Der vil være folk i området, men ingen har ansvar for din cykel.

Skift til dit løbetøj.. nu venter løbet på 42 km. Den sidste afgørende styrkeprøve.

Løberute

Løbet bliver en firkant (venstre rundt) fra Hudevad Byvej 25 og er på 4,2 km. Til venstre på Davindevej. Til venstre på Rolighedsvej. Til venstre på Møllevej. Til venstre på Hudevad Byvej, hvor du kommer til depotet (og mål).
løberute til Triatlon Passion Klik på kort for større udgave af løberute

Der skal altså løbes 10 omgange og dermed kommer du forbi depotet 9 gange.

Hele ruten er asfalteret og på små hyggelige landveje langs marker samt spredt beboelse.

Endelig ruter offentlig gøres juli 2017

Endelig rute med transportstykker kommer kort inden stævnestart.

Området for alle ruter



Vi afspærrer ikke vejene.
Der er ingen hjælpere.
Der er ingen dommere.
Arrangørerne deltager selv i stævnet.
Der er ingen cykelstativer. Deltagere må benytte bikhand o.lign.
Det anbefales at hver deltager benytter en foldekasse til, at have sine løsøre samlet i T1/T2.